Carterdoktrinen

Carterdoktrinen var en amerikansk politik for regionen omkring den Persiske Golf. Doktrinen blev fremført første gang i præsident Jimmy Carters tale til nationen 23. januar 1980. I talen sagde han, at USA fremover ville anvende den fornødne magt til at forsvare sine nationale interesser i golfregionen. Doktrinen var en reaktion på Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979, og målet var at bremse Moskvas ambitioner i de olierige golfstater.

Carter sagde, at de sovjetiske tropper i Afghanistan udgjorde en "alvorlig trussel mod den frie handel med mellemøstens olie." Carter fortsatte:

	"Vor stilling i sagen er helt klar: Et forsøg udefra på at tage kontrollen med den Persiske Golf-region vil blive set som et angreb på vitale amerikanske interesser, og et sådant angreb vil blive slået tilbage med alle nødvendige midler."[1]

Denne kernesætning i Carterdoktrinen blev skrevet af Zbigniew Brzezinski, præsident Carters nationale sikkerhedsrådgiver. Brzezinski formede Carterdoktrinen efter Trumandoktrinen og insisterede på, at sætningen skulle inkluderes, "for at gøre det helt klart, at Sovjetunionen skulle holde sig fra den Persiske Golf."^[2]

Historikeren Daniel Yergin mener, at Carterdoktrinen "har slående ligheder" med en britisk deklaration fra 1903, hvori den britiske udenrigsminister Lord Landsdowne advarede Rusland og Tyskland om, at Storbritannien ville sætte sig til modværge, hvis de etablerede en flådebase i den Persiske Golf.^[3]

1. ^ "Carters fulde tale". Arkiveret fra originalen 7. august 2008. Hentet 10. april 2007.
2. ^ "A Cold War Legacy of Persian Gulf Conflict: Central Command assures "unimpeded flow of oil"". newsdesk.org (engelsk). 19. marts 2003. Hentet 28. november 2018.
3. ^ Daniel Yergin: The Prize: The Epic Quest for Oil, Money, and Power (1991; ISBN 0-671-50248-4)